Missionshuset Bethels adresse:

Nørregade 22
8850 Bjerringbro

-

75 år og stadig fuld af liv
Uddrag af en kirkebladsartikel fra efteråret 2009 i forbindelse med at Missionshuset Bethel fyldte 75 år.

Kirkelivets palet har mange farver. Det gælder såvel inden for folkekirken som uden for i det kirkelige foreningsliv.

Indre Mission udgør én af disse farver og har lokalt haft eget hus på Nørregade 22 i Bjerringbro siden 1934. Derfor
kan huset fejre 75 års jubilæum den 11. september 2009. Det har i alle årene været rammen for Indre Missions formål, som i dag lyder: ”Lede til Jesus - leve i Ham”.

Historie
Indre Mission på landsplan blev stiftet 13. september 1861.

I Bjerringbro begyndte bevægelsen sit virke i begyndelsen af 1900-tallet, og den var stærk nok til, at man i 1934 kunne indvi huset, der fik navnet ”Bethel”.
I årenes løb har der ud over de sædvanlige torsdagsmøder været søndagsskole, og forskellige andre foreninger har lejet sig ind for at holde deres store arrangementer i Bethel.

I krigsårene lagde besættelsesmagten beslag på huset, og ved befrielsen i maj 1945 blev frihedskæmperne bespist i Bethel. Som kuriosum kan nævnes, at kommunen betalte 50 kr. til fernisering!

Huset her og nu
Bethel har de seneste år ved frivillige bidrag og hænder gennemgået en gennemgribende renovering og ombygning og fremstår i dag som et nyt og moderne hus med nye installationer som automatisk varmeregulering, lydanlæg, PC og videoprojektor, et moderne anretter køkken og på 1. sal en nyrenoveret lejlighed, som lejes ud.

Der er stadig et aktivt liv i huset.
Torsdagsmøderne er rygraden i aktiviteterne, og derud over er der klubmøder for børn og unge, og her er det værd at nævne, at mange unge kan se tilbage på et godt og udbytterigt kammeratskab i IMU, Indre Missions Ungdom, og mange er derefter fortsat i nye fællesskaber på de nye steder, hvor de efterfølgende har bosat sig.

Der er syv bibelkredse i Bjerringbro, som har deres udspring fra Bethel, og huset byder endvidere på eftermiddagsmøder, familieaftener med fællesspisning og torsdagsmøderne, som giver plads til, at forskellige foreninger kan holde deres mødeaftener.

Friskoleleder Vagn Bodilsen, har bidraget til denne artikel, og han ser forsat gode muligheder for, at Bethel kan danne en god ramme om Indre Missions arbejde i Bjerringbro.
Han nævner tilmed, at en del personer fra nabosognene deltager i husets aktiviteter.
Det er med til, at Bethel bliver godt brugt.

Sammen med andre kirkelige organisationer og foreninger i Bjerringbroområdet er arbejdet i Indre Missionen en af kirkens mange ”dagligstuer”.

Kirkens budskab til nutidens mennesker får på den måde lov til at komme til udtryk i menneskers hverdag.

Jubilæet
75-års jubilæet blev fejret den 11. september 2009. Kl. 19 med et festligt program i huset med jubilæumstale ved pastor Erik Bjørn, Sevel, en gospelkoncert kl. 20.15 i Bjerringbro Kirke med det kendte kor ”Mosaik” fra Århus, og aftenen afsluttes med samvær i Bethel.

Værtspar i Bethel:

Joan og Nicki andersen

med børnene Sigrid og Roselil

[Kontakt]

.
.

Indre Mission i Bjerringbro

er et sted, hvor mennesker glædes og opmuntres i et varmt kristent fællesskab, og mødes under afslappede former for at høre Bibelens budskab om en levende Gud og et evigt liv i Jesus Kristus. Her får man nye kræfter til hverdagen og håb for fremtiden.
Aktiviteterne foregår hovedsageligt i og ud fra Missionshuset Bethel, men kirken og private hjem bruges
også aktivt. Bethel er ramme om liv, fællesskab, opgaver, møder, sjov, alvor o.s.v. for alle, der har lyst til at være med. Igennem alt, hvad der foregår i huset, er målsætningen klar: At kalde mennesker til personlig kristen tro.

Bethel Bjerringbro, Nørregade 22, 8850 Bjerringbro

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk